Vi er super stolte over i dag at kunne præsentere vores nye spændende samarbejde med danmarksmestrene fra NFH.
De danske mestre i kvindehåndbold Nykøbing Falster Håndbold går nu videnskabeligt til værks for at forebygge skader hos spillerne og samtidigt gøre dem stærkere på banen.
Nykøbing Falster Håndboldklub går altid nye veje for at gøre det hele lidt bedre. Derfor var assistent træner Kenneth Sahlholdt heller ikke i tvivl, da han blev præsenteret for den såkaldte holdningsstyrkende trøje fra Intelliskin.
”Vi leder hele tiden efter nye måder at forbedre os på. Derfor er samarbejdet med Positura det helt rigtige for os, da vi skal undgå skader hos spillerne og samtidigt gøre den stærkere på banen,” siger Kenneth Sahlholdt.
”Trøjens helt specielle konstruktion giver kroppen en bedre holdning og giver spillerne en forbedret performance. De får færre skader og de kan faktisk skyde hårdere, ”siger Jacob Raavig fra positura.dk, der er forhandler af Intelliskin trøjen.
Med i samarbejdet er også Tim Brown fra Intelliskin i USA. Han er en af USAs mest anerkendte eksperter i sportsmedicin og bruges som rådgiver i blandt andet NBA ligaen. Han vil løbende følge resultaterne fra samarbejdet mellem NFH og Positura.